Generel information om regnvandsanlæg
Hjælp klima, natur, miljø , din økonomi – og din samvittighed med et regnvandsanlæg
For at klimasikre og undgå oversvømmelse af kloakker, stiller mange kommuner krav om vandbesparende løsninger i nybyggerier. I mange nybyggerier er der allerede i dag krav om at regnvand håndteres på egen grund. Flere steder er det desuden et krav at regnvand opsamles og genbruges til toiletskyl og tøjvask.
Især miljøet lider overlast når kloakkerne løber over. Kloakvand indeholder masser af bakterier fra fækalier, og de er uønskede i naturen i for store mængder. Og de er sundhedsfarlige.
Ved at etablere regnvandstanke til opsamling af regnvand fra hustage kan alle være med til at spare på grundvandet, få en bedre økonomi og være med til at aflaste kloakkerne, så risikoen for oversvømmelser bliver mindre og skader på natur, bygninger og vejanlæg minimeres i fremtiden.
Forsinkelse af regnvand med en regnvandstank
Selv om du fortsat er på det offentlige kloaknet, så vil en regnvandsbeholder eller en regnvandstank stadig kunne afhjælpe belastningen på kloaknettet, når du først fylder din regnvandsbeholder eller regnvandstank med regnvand, inden overløbet går ud i kloaknettet. Den forsinkelse af regnvandet gør at kloakkerne bedre kan håndtere et regnskyl, uden at løbe over.
Desuden kan opsamling og genbrug af regnvand sænke udslippet af CO2. Besparelsen kommer, når grundvand ikke skal pumpes op og renses til drikkevandskvalitet. For bare at blive skyllet ud i toilettet eller brugt til havevanding.
Hvad kan dit regnvand bruges til?
Regnvand indeholder ikke kalk, og det medfører i mange tilfælde store fordele.
Toiletskyl
Toiletskyl er den næststørste post når det kommer til vandforbrug i en almindelig familie, ca. 27% af det samlede vandforbrug i en husstand.
Det giver ingen mening at bruge helt rent drikkevand til at skylle toiletter med.
Regnvand indeholder ingen kalk, hvilket gør det meget lettere at rengøre dit toilet, når det er skyllet med regnvand. Skidt sidder fast i det kalk der aflejres i toilettet, de brune render, du ser i vandkanten, hvor vandet står, og i bunden af toilettet.
Tøjvask
Regnvand til tøjvask er en rigtig god løsning. Tøjvask udgør ca. 13% af en families samlede vandforbrug.
Også her er det bløde vand uden kalk en stor fordel. Det gør vandet yderst skånsomt overfor din vaskemaskine, når dit varmelegeme ikke kalker til. Ikke alene vasker den bedre, den holder desuden i flere år.
Ved at vaske med regnvand kan du spare på vaskemidlet, på grund af den manglende kalk. Færre vaskemidler gør vandet fra tøjvask mere miljøvenligt, når dit spildevand bliver lettere at rense på rensningsanlæggene. Regnvand i vaskemaskinen giver altså renere spildevand.
Bilvask og vinduespudsning
Igen giver den manglende kalk store fordele. Det bløde vand efterlader ingen pletter, heller ikke i høj solskin hvor du ikke kan nå at tørre efter med en klud. Det bliver bare nemmere – og pænere – med regnvand. Og bruger du f.eks. en højtryksrenser til bilen, så henter du bare vandet i regnvandstanken.
Vanding af have, urtehave, drivhus og græsplæne
Du vil altid kunne dyrke perfekte grøntsager i din køkkenhave, når du altid har rigeligt regnvand til rådighed.
Dyrkning af grøntsager og blomster i en have, vil ofte kræve vanding for at opnå et godt resultat. Med et regnvandsanlæg kommer din urtehave aldrig til at mangle vand.
Vi anbefaler, at du ikke vander direkte på urter og bær, som ikke koges bagefter. Det gøres nemt med siveslanger eller andre vandingsanlæg, som nemt kan sluttes til regnvandstanken.
Hvor stort skal mit regnvandsanlæg være?
Hvor stort skal mit regnvandsanlæg være?
Det kommer an på flere ting. Hvor mange personer er I i husstanden.? Hvor meget regner det? Hvor stort er jeres tag? Vander I meget have?
Oldebjerg har to størrelser. 3000- og 5000 liter. Det passer til langt de fleste private installationer med 2-5 personer i husstanden, da man beregner ca 1000 liter tankkapacitet pr. person.
Størrelsen på taget er relevant, når man skal dimensionere sit regnvandsanlæg.
For at finde størrelsen på din regnvandstank, så skal du vide, hvor meget regnvand, du kan opsamle fra dit tag.
Helt simpelt kan man sige, at 1 mm regn giver 1 liter vand pr. m² tag.
Dvs. at hvis den årlige mængde regn i dit område er 700 mm;
– så har du 700 liter regnvand pr. m² tag, svarende til 0,7 m³/m² tag
Eller det samme som 70 m³/år, hvis dit tag er 100 m².
Der vil altid går altid lidt til fordampning, så vi plejer at sige du kan opsamle ca. 95% af den nedbør der falder på taget.
Der findes en – lidt teknisk – beregningsmetode til dimensionering af dit regnvandsanlæg. Det er en formel i rørcenteranvisning 003.
Størrelsen på regnvandstanken skal altså altid passe til tagfladens størrelse.
Man siger, at hvis det samlede vandforbrug B, er større end det tilgængelige regnvolumen T, beregnes tankens volumen V sådan:
T < B Tankvolumen: V = T x 0,06 l + 10%
Altså, er den mængde regn du kan opsamle på et år, mindre end dit vandforbrug på et år, så skal volumen på regnvandstanken findes ved at gange den årlige regnmængde med 0,06 l.
F.eks.:
– årligt forbrug 60.000 liter
– årlig regnmængde 700mm x 80m2 = 56.000 liter
Tankstørrelse: 56.000 x 0,06 +10% = 3.696 liter
Regionale regnmængder i 2020. Kilde: DMI.
Regnmængderne varierer fra år til år. Se historiske data på www.dmk.dk.
Hvis vandforbruget B er mindre end det tilgængelige regnvolumen T beregnes tankens volumen V sådan:
T > B Tankvolumen V = B x 0,06 l + 10%
Altså, er den årlige regnmængde større end dit vandforbrug på et år, findes størrelsen på regnvandstanken ved at gange det årlige forbrug med 0,06 l
F.eks.:
– årligt forbrug 60.000 liter
– årlig regnmængde 700mm x 150m2 = 105.000 liter
Tankstørrelse: 105.000 x 0,06 + 10% = 6.930 liter
Det er altså altid vigtigt at kende sit vandforbrug og størrelsen på taget og altid tage en individuel vurdering.
Er du i tvivl om hvilken større regnvandstank du skal vælge? Hvis du vil have en præcis beregning på vandmængde fra taget i forhold til vandforbruget, så ring eller skriv til os!
Skal du i gang med at bygge separat kloak til dit regnvand jf. de nye regler om separatkloakering?
Så bør du overveje om genanvendelse af regnvandet i din have eller dit hus ikke er en bedre investering. Med et anlæg til regnvandsopsamling kan du som gennemsnitsfamilie spare op til 50% af vandforbruget. Med genanvendelse af regnvand fra tag og have, sparer du penge og sikrer rent drikkevand i fremtiden. Det er en investering, der både hjælper på pengepungen med de konstant stigende vandpriser, og samtidig en yderst miljøvenlig løsning.
Genanvend regnvand
Hvis du ønsker du at bruge dit vand i både huset og haven, så skal du overveje et regnvandsanlæg fra Oldebjerg. Regnvandsanlægget skal altid monteres af en autoriseret installatør. Med et af vores regnvandsanlæg kan du benytte regnvand til toiletskyl, vaskemaskiner og tøjvask – alt imens du skåner miljøet. Så tjek vores priser på regnvandsanlæg og genanvend dit regnvand i fremtiden.
Find vores regnvandsanlæg her eller ring på tlf +45 5784 9023 og få et uforpligtende tilbud.