Sådan fungerer dit Oldebjerg regnvandsanlæg
Den korte version, så det er til at forstå
Et regnvandsanlæg opsamler regnvand fra dit tag og leder det via tagrende og nedløbsrør ned i en nedgravet regnvandstank.
Regnvandstanken er dit gratis “ekstralager” af blødt regnvand, som du kan anvende til de formål, loven foreskriver. Fyldes tanken med regnvand, vil det overskydende vand løbe ud i en sandfangsbrønd og herefter til enten en kloak, en faskine eller anden godkendt recipient.
Der er grundlæggende to typer regnvandsanlæg:
1) Regnvandsanlæg til hus
2) Regnvandsanlæg til have
Regnvandsanlæg til hus
Et regnvandsanlæg til hus giver dig mulighed for at anvende regnvand til f.eks. toiletskyl og tøjvask. Dette vand er du så fri for at hente fra dit vandværk, og således sparer du på det dyrebare drikkevand, som slet ikke er nødvendigt til disse formål.
Pumpen er placeret ude i tanken. Dette betyder, at alt støj fra pumpen er isoleret i tanken under jorden, og at der dermed ikke er støjgener i huset.
Herudover betyder det, at man slipper for at have et stort teknikmodul hængende inde i huset.
I tilfælde hvor tanken er tom for regnvand, vil der blive fyldt en smule drikkevand i tanken, fra den automatiske drikkevandspåfyldning i huset. Dette sikrer en god stabil drift og betyder at vand til toiletter og tøjvask altid kommer fra tanken og udelukker behovet for veksling mellem regnvand og drikkevand. Drikkevandspåfyldningen er automatisk, og kræver ikke manuel interaktion, men styres af styringen i huset, med forbindelse til en føler i tanken, som måler vandstanden.
Anlægget vil kræve, at dit rørsystem i huset justeres, så vand til toiletter og vaskemaskine fødes fra regnvandtanken, mens resten af husets vandhaner forsynes med vandværksvand som sædvanlig. Læs mere.
Oldebjerg har udviklet en helt unik styring til regnvandsanlægget, som giver dig en masse muligheder for overvågning af dit vandforbrug. Incl. lækagesikringer med alarm. Læs mere.
Regnvandsanlæg til have
Et regnvandsanlæg til have er en mere enkel installation. Her opsamles regnvandet på samme måde, og du kan bruge af det til f.eks. havevanding, bilvask, højtryksrenser eller andre udendørs formål, hvor det ikke er nødvendigt at bruge dyrt ledningsvand. Anlægget er forsynet med en pumpe, der startes ved trykfald. Det betyder, at du f.eks. kan koble et vandingsanlæg med timer på tanken, og når det starter, starter pumpen i regnvandsanlægget også.